P-plaster

Hvad er et p-plaster?

P-plastret er et tyndt plaster, der indeholder hormonerne østrogen og gestagen, som optages og fordeles i blodbanen gennem huden. P-plasteret forhindrer ægløsning og beskytter mod graviditet. Samtidig ændres livmoderhalsens slim, så sædcellerne har svært ved at trænge igennem.

Sådan anvende man et p-plaster

Du skal til lægen og have recept på p-plaster. Her vil lægen give dig en grundig introduktion til, hvordan du anvender p-plasteret korrekt. P-plasteret kan placeres på maven, på overkroppen (dog ikke brysterne) og på overarmen. Første p-plaster skal påsættes første menstruationsdag.

Du skal skifte p-plasteret en gang om ugen på samme ugedag. I 21 dage skal der sidde et p-plaster efterfulgt af 7 dages pause, hvor du normalt vil få din menstruation. P-plasteret beskytter mod graviditet fra første dag – også i de 7 plasterfrie dage.
Der er faktorer, der gør, at p-plasteret ikke anbefales til alle kvinder. Kontakt derfor din læge, så I sammen kan drøfte netop din situation.

Hvilke fordele er der ved et p-plaster?

Der er følgende fordele ved at bruge p-plaster:

  • Blødningerne er regelmæssige blødninger og man har ulighed for selv at styre menstruationsintervallerne
  • P-plaster giver høj beskyttelse mod graviditet
  • Man oplever ofte svagere blødninger og svagere menstruationssmerter med et p-plaster
  • Det er velegnet til kvinder der ønsker at undgå daglige præventionsrutiner.
  • Det kan mindske symptomerne ved endometriose (vækst af livmoderslimhinde uden for livmoderen) og for cyster (væskefyldte blære) i æggestokkene
  • Det nedsætter risikoen for kræft i livmoder og æggestokke
  • P-plasterets virkning påvirkes ikke af diarré eller opkast.

Hvilke ulemper er der ved et p-plaster?

Ulemperne ved at bruge p-plaster kan være følgende:

  • Blodpropper forekommer med øget hyppighed hos kvinder, der anvender p-plaster. Tal med din læge, hvis du er i tvivl. Man skal huske på at skifte p-plaster hver uge
  • Nogle kvinder oplever pletblødning ved brugen af p-plaster, men det aftager som regel efter de første par måneder
  • Der kan forekomme hormonelle bivirkninger så som vægtstigning, brystspænding, hovedpine, kvalme, humørsvingning og uren hud
  • Der kan opstå hudirritation, hvor p-plasteret har siddet
  • P-plastret beskytter ikke mod hiv-infektion (AIDS) og andre seksuelt overførte sygdomme.

Websitet er udarbejdet af Bayer®

Vores ønske er at formidle viden om alle tilgængelige præventionsformer. Har du spørgsmål til de enkelte præventionsformer, henviser vi til din egen læge, som er den, der er bedst til, at rådgive netop dig.

Ønsker du at indberette en bivirkning til et af Bayers lægemidler, bedes du kontakte en læge, et apotek eller benytte dette link:

Meld bivirkning/reklamation

© 2018 Bayer A/S. All rights reserved. Webansvarlig: Bayer A/S Pharmaceuticals.

Bayer A/S,vt Arne Jacobsens Allé 13 2300 København S, Denmark

L.DK.MKT.03.2018.2374